Roskilde Festival 2012

Kære festival-hjælper

Roskilde Festival foregår i uge 27. I år skal vi bruge 369 personer, som skal arbejde i øl- & pantbod på Camping West samt 2 trailersalg på campingområderne.

Vi skal bemande fra lørdag d. 30. juni t.o.m. mandag d. 9. juli 2012.

Alle skal arbejde 32 timer, som er fordelt på 4 vagter á 8 timers varighed.

Ved at arbejde for vores lille forening er du med til at sikre et godt og aktivt idrætsliv i Sengeløse for både børn og voksne. Så vi siger tusind tak for din hjælp.

Vagtplanen for øl/pantboden på Camping West finder du her:

Vagtplan West 2012

Vagtplanen for trailersalgene finder du her:

Vagtplan Trailer 2012

Skriv hvilket hold, der er dit 1. ønske & 2. ønske og skriv i kommentaren, hvis der er nogle, du gerne vil arbejde sammen med, så vil vi prøve at opfylde det. Lav evt. en holdnavn fx ”Team Easy On”.

Sidste tilmelding er d. 19. maj 2012, dette er dog ikke en garanti for at være med, da det er først til mølle.

Tilmeldingen kan ske elektronisk på vores hjemmeside: www.sengeloese.dk/festival

Informationsmøde for alle medarbejdere med påsætning af armbånd bliver – Dato kommer senere. Mødet finder sted i Sengeløse Hallen (Spangåvej 9, 2630 Taastrup).

Når mødet er færdigt, kan du benytte den private busordning, som koster kr. 10,-. Bussen kører til Høje-Taastrup station. Hvis du ønsker kørelejlighed retur til Høje-Taastrup station, bedes du krydse af på tilmeldingsblanketten. Mødet vil have ca. 1 times varighed.

Ønsker du at gøre brug af medarbejdercamping som Roskilde Festival tilbyder, bedes du krydse det af. Pris og mere information kommer senere på vores hjemmeside www.sengeloese.dk/festival. DU hænger selv på betalingen.

Vi vil også gøre jer opmærksom på, at det er meget vigtigt, at I udfylder tilmeldingen korrekt (og tydeligt) med ALLE de oplysninger, vi beder jer om.

Hvis nogle af oplysningerne mangler, kommer I ikke med. Desværre!

For spørgsmål kan du ringe til Truller/Jeanette på tlf. 30 30 51 50 (mellem 16.30 – 21.00) eller sende en mail til rosk2012@gmail.com.

Vi ser frem til en god og sjov Roskilde Festival sammen.

Cafeteriets venner

v/ Uffe Wolstrup

 

 

Posted in Ikke kategoriseret | Leave a comment