Sankt Hans i Vridsløsemagle

Vridsløsemagle Bylaug afholder igen i år Sct. Hans Aften med bål på Pilenborgstykket.

Vi tænder børnebålet allerede kl. 19.30, så det er klar til snobrød kl. 20.00.
Det er så muligt for børnene at lave snobrød før bålet. Og alligevel nå at komme ned på Forten til kl 21.00, og deltage i fakkeloptoget, der ledsager heksen igennem byen hen til bålpladsen.

Årets båltaler er borgmester Michael Ziegler. Vi er glade for at han endnu en gang vil besøge vores lille by.

Der vil være live musik fra Larsens Lade på bålpladsen fra kl. 20.30 samt salg af øl, vin, vand, kaffe og kage m.m.

Efter båltalen, Midsommervisen og Navlevalsen er der musik med Larsens Lade, og tid til hyggeligt samvær.

Vi glæder os til en hyggelig aften!
På gensyn.

Læs mere om Vridsløsemagle Bylaug på : https://sengeloese.dk/vmb/