Nyt fra kommunalforeningen

GENERALFORSAMLING I SENGELØSE KOMMUNALFORENING

Sengeløse kommunalforening afholder generalforsamling onsdag den 28/10 2015 i Sognegården kl 19.30. Dagsorden iht. vedtægterne.

KONKURRENCE OM NYT NAVN TIL FORENINGEN

Ved seneste generalforsamling, blev der fra flere sider udtrykt ønske om et mere tidssvarende navn til foreningen.

Bestyrelsen i Sengeløse Kommunalforening vil derfor give medlemmerne en mulighed for at foreslå et nyt navn.

Forslaget skal være bestyrelsen i hænde en uge før generalforsamlingen. Der udloddes en gevinst til det navn som bestyrelsen udvælger. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at forkaste alle forslag, hvis ingen kan bruges.

Vi arbejder med mange spændende emner, til Sengeløse borgeres vel, og der er altid plads til nye medlemmer.

Vi håber at det har medlemmernes interesse, så generalforsamlingen bliver velbesøgt.

Ikke medlemmer er også velkomne, men har ikke stemmeret.

Foreningen er vært for en lille anretning.

Velmødt i Sognegården den 28/10 kl 19.30 .

*********************************************************************************

Referat fra generalforsamling onsdag den 29. oktober 2014 kl. 19.00 i Sengeløse Sognegård, Landsbygaden 68, Sengeløse.

Formandens-beretning-ved-Generalforsamling-i-Sengeløse-Kommunalforening-2014

Sengeløse Kommunalforenings Generalforsamling 2014

Regnskab 2014

Vedtægter for Sengeløse Kommunalforening

*************************************************************************************

KENDER DU SENGELØSE KOMMUNALFORENING?

Kommunalforeningen i Sengeløse har eksisteret siden 1921 og mange husstande i sognet er medlem. Det er vi meget glade for, men der er plads til mange flere!

Ved du for resten hvorfor det hedder Sengeløse Kommunalforening? Det er ikke fordi det har noget med kommunen at gøre, ud over at foreningen beskæftiger sig med det der foregår i kommunen, som vedrører borgerne i Sengeløse. Det hænger sammen med at Sengeløse var en selvstændig kommune indtil 1973, og foreningen var en borgerforening for hele Sengeløse Kommune. Kommunalforeningen er DIN stemme, når det handler om Sengeløse og udviklingen på alle mulige områder. I foreningen taler vi om det hele: trafik og miljø, skoler, kultur- og fritidsliv, … og vi har gode kontakter til politikerne og embedsmændene i Høje-Taastrup Kommune. Vi har for resten også vores egne repræsentanter i Høje Taastrup Kommunes Agenda 21-råd (miljøforum) og Trafiksikkerhedsudvalget.

Sengeløse Kommunalforening er tværpolitisk. Kommunalforeningen arrangerer hvert år juletræstænding for flere hundrede fremmødte ved gadekæret, og når der er kommunalvalg arrangerer vi vælgermøde på kroen, hvor alle borgere kan komme og møde politikere fra alle partier. Hvis der er andre aktuelle forhold som har betydning for borgerne i Sengeløse Sogn, arrangerer Kommunalforeningen også borgermøder med debat om disse emner. Du kan selvfølgelig også møde os på vores stand ved byfesterne. Som medlem af Kommunalforeningen, er du også med til at støtte Sengeløse Radio på 89,2 mghtz .

Pssst: Hvis du har spørgsmål til os, så kontakt endelig bestyrelsen på kommunalforeningen@sengeloese.org

Meld dig ind i Sengeløse Kommunalforening (det koster kun 175 kr. for en husstand pr. år), og vær med til at sætte dagsordenen.

Hvis du sender besked til Kommunalforeningen på ovenstående mailadresse, kan du få sendt nyhedsbreve.