Sengeløse Vandværk Amba

Sengeløse Vandværk overdrages til HTK Vand A/S fra 1. januar 2023

På de ekstraordinære generalforsamlinger d. 15. november 2022 blev det enstemmigt vedtaget at overdrage Sengeløse Vandværk og vandforsyningen til HTK Vand, og opløse Sengeløse Vandværk Amba. Bestyrelsen for Sengeløse Vandværk har gennem mere end 2 år arbejdet på en aftale med HTK Vand om overtagelse af vandværket.

Aftalen blev at der betales et reduceret tilslutningsbidrag for hver forbruger på knap 28.000 kr. Det er et samlet beløb på godt 7,5 mio. kr. hvorfra skal trækkes værdien af Sengeløse Vandværks ledningsnet, så det samlede beløb er landet på 286.600 kr., som Sengeløse Vandværk har betalt til HTK Vand ved overtagelsen.

Det er således lykkedes at få en aftale, hvor vandforsyningen overgår til HTK Vand uden ekstra udgifter for Sengeløse Vandværks andelshavere.

Der afholdes afsluttende generalforsamling tirsdag d. 20. juni 2023 kl. 18.30 med Tapas på Sengeløse Kro.

Af hensyn til forplejningen er det nødvendigt med tilmelding til generalforsamlingen med sms/tlf. til Ejner på tlf. nr. 22480099 senest tirsdag d. 13. juni. Der kan max deltage 2 personer fra hver andel. Der er begrænset antal pladser til tapas, så det vil være efter ”først til mølle” princippet ved tilmeldingen. Alle er selvfølgelig velkomne til selve generalforsamlingen som afholdes kl. 20. For adgang til tapas og generalforsamling skal forevises den omdelte nummererede indkaldelse til generalforsamlingen.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af afsluttende regnskab for 2022-23                       Afsluttende regnskab 2022-23 Afsluttende status 2022 – 23
  4. Forslag om hvad et eventuelt restbeløb skal gives til. Bestyrelsen foreslår Sengeløse Vennerne, der er en forening som laver aktiviteter for beboerne på Sengeløse Plejehjem. Andre forslag skal være bestyrelsen i hænde senest en uge inden generalforsamlingen
  5. Eventuelt

Referat fra ekstraordinær generalforsamling 15. november 2022

Referat fra Generalforsamling i Sengeløse Vandværk 25.04.2022

***************************************************************************************

I forbindelse med salget at vandværksbygningen opstod formelle udfordringer, da der ikke forelå den nødvendige dokumentation for valg til bestyrelsen på de seneste generalforsamlinger. Det skyldtes at flere generalforsamlinger havde været aflyst grundet Covid-19 med forsamlingsforbud. Derfor var det nødvendigt at afholde en ekstraordinær generalforsamling med valg til bestyrelsen.

Referat fra ekstraordinær generalforsamling 15. marts 2023

***********************************************************************************

Sengeløse Vandværk er stiftet 10. december 1908, som et privat interessentselskab, der er ejet af forbrugerne. Fra 1. juli 2015 er selskabsformen ændret til andelsselskab med begrænset ansvar (Amba).

Forsyningsområdet er den østlige del af Sengeløse, hvor 284 forbrugere forsynes med vand. Adresser der forsynes af Sengeløse Vandværk Amba

Boringen på Bondehøjvej blev lukket i 1997, da den var forurenet med pesticider. Siden har Sengeløse Vandværk købt vandet at HTK Forsyning, og videredistribueret dette til forbrugerne.

Kontakt til Sengeløse Vandværk:

Mail: vvk@pc.dk eller

Formand: Jesper Holm, Landsbygaden 58, Sengeløse, tlf. 2442 9936

Kasserer: Kaj Lykke Christensen, Landsbygaden 10, Sengeløse, tlf. 23 98 12 49

Næstformand: Ejnar Koch, Sognevangen 22, Sengeløse, tlf. 22 48 00 99 (kontakt vedr. igangværende arbejde)

Ledningsnet Sengeløse Vandværk

*************************************************************************************

Udgivet i Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

Vandanalyser

Analyserapport 04.08.2022

Analyserapport 29.03.2022

Analyserapport 21.07.2021

Analyserapport 29.07.2020

Analyserapport 05.09.19

Analyserapport 07.08.2018

Analyserapport 08.08.2017

vandanalyse-november-2016

Vandanalyse sept. 2015

Vandanalyse sept. 2014

Analyserapport 03.09.2013

Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Vedtægter for Sengeløse Vandværk Amba

Vedtægter for Sengeløse Vandværk Amba

Sengeløse Vandværk har vedtaget nye vedtægter på ekstraordinær generalforsamling d. 28. april 2015, hvor vandværket er ændret fra Interessentselskab (I/S) til Andelsselskab med begrænset ansvar (Amba).

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Regulativ for Sengeløse Vandværk

Regulativ

Regulativet beskriver regler for ledningsnettet og tilslutninger til vandværket, og bestemmelser om ansvar m.v.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar