SGIF Pokaler 2012

En del af SGIF´s pokaler blev uddelt ved SGIF´s gymnastikopvisning søndag d. 25. marts.

Else og Holgers Ærespokal:

Tildeles en idrætsudøver mellem 8 og 14 år som udviser en god sportslig ånd, og er en god kammerater, skiftevis til en pige i lige år og en dreng i ulige år Sofie Kjærulf. Rulleskøjtepige, som har udviklet sig meget i løbet af sæsonen, både sportsligt og personligt. Ligesom hun er en god kammerat.

SGIF 100 års Jubilæumspokal:

Pokalen tildeles en idrætsudøver under 18 år, som udviser en god sportslig ånd, og er en god kammerat.
Benedicte Bevensee. Har i en årrække være hjælpetræner på Mini- og Spilopper og i år udmærket sig som instruktør og fået kursusdiplom deri. Benedicte er en forstående, sød go god instruktør, der er meget vellidt blandt børnene.

SGIF Lederpokal:

Pokalen tildeles en frivillig leder lønnet / ulønnet, der gennem mange år har ydet en stor indsats for SGIF.
Steven Thygesen har udvist initiativ og aktivt deltaget i flere tiltag indenfor såvel fodbold som for SGIF som helhed bl.a. ved udformning af at få lavet et mødelokale/klublokale ved hallen. Er ligeledes aktiv deltagende af Brugerrådet.

Gymnastikafdelingens Solstrålepokal blev uddelt til Margit Frandsen. Margit har gennem rigtig mange år hjulpet med praktiske opgaver, når der var arrangementer i SGIF.

Ud over årets pokaler blev der også, uddelt Erindringspokaler til sidste års modtager som var:

Else og Holgers ærespokal (Idrætsudøver mellem 7-14 år) 2011 Mads Holm Pedersen (Fodboldafdelingen)
SGIF 100 års Jubilæumspokal (idrætsudøver under 18 år) 2011 Helene Leerdrup Alsø (Gymnastikafdelingen)
SGIF´s Lederpokal (voksen leder) 2011 Mads Cronquist (Fællesidræt)

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *