Revy/fredagsaftenen fra Loppemarkedet flyttes

SGIF har besluttet at flytte Revy/fredagsaftenen fra Loppemarkedet og ændre den til en forårsfest d. 23 marts 2013. Revyholdet stoppede sidste år, så der skulle ske noget nyt, og med flytning af festen bliver arrangementerne i Sengeløse bedre fordelt over hele året.
Arrangementet er som altid, foruden sponsorater fra det lokale erhvervsliv, baseret på frivillig arbejdskraft. En stor del af de frivillige hjælpere denne aften kommer bl.a. fra fodboldafdelingen. Overskuddet fra festen går til udvikling af børne- og ungdomsidrætten i Sengeløse.

Har du selv lyst til at være frivillig medarbejder, kan
vi altid bruge flere hjælpende hænder. Kontakt via
SMS: 28 35 13 55

Vi har i år været heldige at få nogle forrygende aftaler i hus med bl.a. ’Blues Brothers Experience’ og ’The Beat’. Festen styres med hård hånd af aftenens konferencier Bjarne ”Opera” Hansen, kendt fra Brøndby Hallens julefrokoster og grisefester i Spanien.

Tilmeldingen er nu åben. Se mere i programmet.
Se programmet her.

Vi håber, I alle vil tage godt imod vores nye initiativ.
På gensyn!
Festudvalget