Vridsløsemagles sommerfest holdes lørdag den 18. august.
Bylauget vil meget gerne holde fast i traditionen med en sommerfest. Men da det lader til at alle har travlt i år, vil vi forsøge at holde sommerfesten som en lidt mere uformel grillaften under pergolaen. Og når kulden melder sig rykker vi ind i Laugshuset.
Vi tænder grillen kl. 18 og byder på en velkomstdrink og lidt snack til alle, mens kullene varmer op.
Kl. 19 satser vi på at kullene er varme, så vi kan grille vores medbragte kød.Medbring også en ret til en fælles buffet. Bylauget sørger for brød og smør, samt sennep og ketchup til grillpølsen.
Der kan som vanligt købes øl og vand, men ønsker du vin til maden, bedes du medbringe din egen flaske..
Søndag. Kl. 10 starter vi med fælles morgenmad og rydder op derefter. Bylauget sørger for morgenbrød.
Der er fortsat brug for praktisk hjælp, så de, der har tid til at hjælpe, mødes påForten kl. 10 lørdag den 18. august.
Vi ser frem til en hyggelig aften under pergolaen.