Glædelig Jul og Godt Nytår

Bylauget vil gerne ønske alle i Vridsløsemagle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Håber vi vil få et godt 2012, så alle synes at Vridsløsemagle er verdens bedste sted at bo.
Vi håber at se rigtig mange af jer til de forskellige arrangementer som vi gerne vil holde sammen med jer hen over det nye år.

Men først skal vi have skudt det nye år ind. Og det kan vi – som vi plejer – gøre oppe på marken uden for byen ud mod Sengeløse.
Håber alle vil tage hensyn til byens mange stråtækte huse og mødes på marken, med fyrværkeri og raketter under armen, og samtidig benytte anledningen til at ønske hinanden et godt nytår.

Som noget nyt vil vi gerne opfordre alle til også at møde på marken nytårsdag – den 1. januar kl. 1500. Vi vil gerne gøre en indsats for at få ryddet op efter nytårsfyrværkeriet, så de afbrændte batterier og paprør ikke står der hele vinteren.
På gensyn den 31. december ’11 og den 1. januar 2012. Og på gensyn i det nye år!

Bestyrelsen i Vridsløsemagle Bylaug

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *