Sengeløse Gymnastik- og Idrætsforening 1904 – 2004
af Lars Petersen
De første tanker om at oprette en Gymnastikforening i Sengeløse opstod omkring århundredeskiftet. I Taastrup havde man allerede i nogle år haft en forening, men dér havde man også et stort forsamlingshus, og et sådant savnede man stadig i Sengeløse. Men i 1904 besluttede gårdejer Anders Pedersen at opføre et forsamlingshus på en byggegrund, som han i forvejen ejede i byen, og dermed lå vejen åben.
Den daværende bestyrer på Vasekilde Mejeri hed Frederik V. Jespersen, og han havde dyrket gymnastik siden barndommen. Som mejeribestyrer i Sønderjylland havde han været medstifter af den lokale gymnastikforening, og han kontaktede Anders Pedersen og overtalte ham til at indrette forsamlingshusets loftsrum til gymnastiksal. Med støtte fra bl.a. gårdejer Christen Larsen, Skyttegård blev der indkaldt til stiftende møde, og i efteråret 1904 blev Sengeløse Gymnastikforening stiftet med Frederik V. Jespersen som formand.
Den 5. november 1904 afholdt man den allerførste gymnastikaften i den nyindrettede sal. I første omgang blev der dannet et karlehold og et drengehold, men allerede året efter kom der også et pigehold. Pigeholdet måtte dog periodisk nedlægges på grund af ledermangel (som åbenbart også var et problem dengang) og i 1917-18 lå foreningen helt stille af samme årsag. Men hvis ledermanglen ligner nutiden, var der meget andet, som var helt anderledes – f.eks. medlemskontingentet, som i sæsonen 1914-15 kostede 2 kr. på karleholdene og 50 øre på drengeholdene…!
I 1920 døde ‘afholdsvært’ Anders Pedersen, og efter flere ejerskifter blev forsamlingshuset i 1935 solgt til Viggo Jøhnk. Det blev signalet til ny fremgang for foreningen, for Jøhnk opførte en helt ny, moderne forsamlingssal, som blev indviet den 14. december 1935 med “festlighed og bal” arrangeret af Kommunalforeningen og Gymnastikforeningen i fællesskab. En anden form for “festlighed”, som var meget populær i denne periode, var Fastelavnsridningerne, hvor sengeløse-gymnaster til hest gik i optog og slog katten af tønden.
1930’erne
I 1930’erne ekspanderede foreningen. I nogle år havde man forsøgt sig med “Sommer-Gymnastik”, men i 1933 blev dette afløst af Folkedans, som i de følgende mange år blev en meget populær aktivitet.
I 1935 etablerede foreningen de første Håndboldhold – et karlehold og et pigehold. Det foregik naturligvis udendørs, og dermed startede træningen hver gang med at genne køerne væk fra banen – og fjerne de efterladte kokasser! For et beløb på 100 kr. lejede foreningen sig i 1937 ind hos gårdejer Marius Jørgensen, Sengeløse Mark, hvor man anlagde en idrætsplads med foldboldbane – og så kunne man starte det første Fodboldhold.
I vinteren 1937 stod Gymnastikforeningen for opførelsen af teaterstykket “Overraskelser” med lokale Dilettanter – den første af en række dilettant-forestillinger i foreningens regi.
1940’erne
Det var trange tider i 40’erne – også i Sengeløse. Kulde og mørklægning lagde en dæmper på aktiviteterne, men et lyspunkt var Sengeløse Skoles nye gymnastiksal, som stod færdig i 1943. Udendørs kneb det mere, og i 1941 blev fodbolden midlertidigt indstillet, da der ikke kunne findes plads til en bane. Men også her var der lys forude, for sognerådet havde lovet at etablere en idrætsplads ved Skolen. Da det kom til stykket ville sognerådet dog kun stille plads til rådighed – anlægsarbejdet måtte udføres med frivillig arbejdskraft, så først i 1945 stod pladsen klar.
Fra 1942 blev der også spillet Badminton i foreningen, og spillerne var blandt de første, der fik glæde af den nye gymnastiksal. Men efter uenighed blandt lederne blev badminton udskilt som Sengeløse Badminton Klub i 1943.
1950’erne og 60’erne
Perioden var karakteriseret ved stabilitet og pæne sportslige resultater – ikke mindst hos håndboldspillerne. Eneste nye aktivitet var Bordtennis, som i 1957 fik love at låne sognerådets mådelokale og endda modtog et tilskud på 300 kr. til et bord. Men lokaleforholdene var ikke gode, og efter en periode med kun 3 aktive medlemmer stoppede aktiviteten i 1965. I 1967 forsøgtes en “genoplivning”, men allerede i 1970 opgav man igen. Også dilettanterne havde problemer, og i nogle år var der ingen aktivitet, men i 1967 reetableredes aktiviteten i en selvstændig afdeling under navnet Sengeløse Amatørscene.
1970’erne
Med ’udskillelsen’ i en selvstændig afdeling tog dilettanterne forskud på udviklingen, for i 1970 vedtog bestyrelsen at opdele den vidt forgrenede forening i selvstændige afdelinger. Samtidig ændredes foreningens navn til det nuværende Sengeløse Gymnastik- og Idrætsforening – SGIF.
Det var i det hele taget en periode med store, skelsættende begivenheder – først og fremmest indvielsen af Sengeløse Idrætsanlæg, hvor Fritidshuset blev taget i brug i 1971, selve anlægget i 1972, Hallen i 1973 og Svømmebadet i 1974.
I 1972 afholdt foreningen det første Loppemarked på Langagergård – en stor succes, som gav 15.000 kr. i overskud (hvilket bragte foreningens samlede formue op på 16.724 kr.).
I 1974 nedsatte SGIF et bladudvalg og indgik i samarbejde Sengeløse Badmintonklub og Sengeløse Skytteforening om udgivelsen af Sportsnyt, som blev udgivet fra 1975 til 1996.
I 1976 arrangerede SGIF Gymnastik den første i en lang række af Sankt Hans Fester, som gennem tiderne bragte mange prominente båltalere til byen. I 2003 blev arrangementet opgivet og overtaget af den lokale spejdergruppe.
1980’erne og 90’erne
I 1986 etableredes projekt Fælles Idræt – og det skulle vise sig at være startskuddet til mange aktiviteter og debatter i de følgende år. I 1988 blev der afholdt en aktivitetsuge med de lokale børne- og ungdomsinstitutioner, og i 1991 gennemførte man i fællesskab en husstandsundersøgelse om bl.a. børns og deres forældres idræt. I 1994 blev Fælles Idræt optaget som selvstændig afdeling under SGIF.
I 1987 var SGIF med i samarbejdet om etableringen af Sengeløse radio, og i 1997 var man igen på banen i forbindelse med etableringen af lokalavisen Sengeløse Nyt. I 1998 var det SGIF, der sørgede for, at Sengeløse kom på internettet med hjemmesiden www.sengeloese.dk.
I 1989 blev Team Sengeløse dannet efter en heftig debat om ‘fordelingen af den lokale kage’. Sindene var i oprør, men alt løste sig tilfredsstillende og SGIF gik ind i et samarbejde, som har fungeret fint helt frem til i dag. I 1990 havde damefodbolden i Sengeløse stor succes, og i forventning om en plads i Danmarksserien diskuterede man en udvidelse af Sengeløse Idrætsanlæg. Men i konkurrencen med større klubber kunne SGIF ikke holde på de talentfulde spillere, og det blev ved drømmene.
Efter en længere periode med problemer med forpagtningen af Hallens Cafeteria overtog SGIF driften i 1990, og i 1993 blev det gennemgribende istandsat. Cafeteriaet har siden 1994 været drevet af frivillige, og det har været hjørnestenen i SGIF’s deltagelse på Roskilde Festivalen, som har skaffet store penge til foreningen.
Loppemarkedet, som op gennem 80’erne og 90’erne havde vokset sig stort og sprængt alle rammer, flyttede i 1994 fra den centrale placering på Langagergård til Idrætsanlægget.
På kanten til et nyt årtusinde diskuterede man foreningsstrategi og foreningens fremtid. Hvad kræves af en moderne idrætsforening? Foreningens logo blev redesignet 1998, og mange nye aktiviteter var til debat. Men Dart holdt kun i nogle år, og Basketball havde endnu kortere levetid. Til gengæld blev Senior-Idræt en stor succes, som genvandt tabt land, og sidste skud på stammen – Volleyball – klarer sig indtil videre fint….
Og fremover….
SGIF’s og Sengeløse problem er først og fremmest, at det ikke kun er SGIF’s og Sengeløses problem! Overalt i Margrethes Danmark er der problemer med idrætten og det frivillige arbejde. Og overalt er konkurrencen om specielt de unge menneskers gunst spidset til – man skal virkelig være oppe på mærkerne for at tiltrække dagens ungdom. Og selv dét er måske ikke tilstrækkeligt for en lidt landlig idrætsforening.
I sæsonen 2003-04 er der igen skåret ned på selv traditionelle succes-aktiviteter, og fremtiden kan godt synes en anelse dyster – men for en forening med så mange år på bagen kan man vælge at betragte det som krusninger på en overflade. Tiderne skifter, og måske er der andre – og bedre – tendenser på banen om 5 eller 10 år. Med 100 år bag os har vi tid til at vente. Bare vi husker at være aktive, mens vi venter…
Til lykke – SGIF – og god vind fremover!